Sygeplejerskerne
En installation bestående af 25 bizarre handske-dukker. Alle er i forskellige stadier af forfald: tøj, sting, fyld, selv ansigter falder fra hinanden.
Dukkerne er støbt, malet og syet til at ligne sygeplejersker: hver af dem har et vendbart ansigt, hvor den ene side har et manisk smil, der desperat forsøger at være venlig under vanskelige forhold, mens den anden side har en mørk rynken i panden, der viser, at de ikke har ressourcerne til at tage sig ordentligt af de syge. Sygeplejerskerne og sundhedspersonalet er ude af stand til at kontrollere situationen. De har ingen selvstændighed. De bliver kontrolleret og manipuleret, ligesom en marionet.
Installationen fremstår som en række vignetter, hvor sygeplejerskerne forsøger at reparere hinanden, reparere og genopbygge sig selv. En syr en andens kostume, en anden maler en andens ansigt, nogle holder bogstaveligt talt hinanden sammen. I disse animerede stillinger har de en uhyggelig kvalitet, en følelse af overnaturligt liv, og de kræver, at publikum forestiller sig fortælling og kontekst.
Ledsaget af et fundet lydbillede komponeret af Myles Houghton, hvor rytmiske mekaniske lyde får øjnene til at springe fra sygeplejerske til sygeplejerske og pålægger tilskueren en følelse af hastværk.
Vignetterne står på en cirkulær sokkel på 144 cm i diameter og 100 cm i højden og er oplyst ovenfra med en enkelt, hængende lyskilde.
Installationen er tilgængelig til præsentation. Kontakt os venligst for yderligere oplysninger.
(English below)
The Nurses
An installation consisting of 25 bizarre glove puppets. Each in various stages of disrepair: clothing, stitches, stuffing, even faces falling apart.
The puppets are cast, painted and sewn to resemble nursing staff: each has a reversible face, one side a manic smile, desperate to be kind under difficult conditions; the other side a dark frown, depicting the realisation that they do not have the resources to properly care for the sick. The nursing and healthcare staff are unable to control the situation. They have no autonomy. They are being controlled and manipulated: just like a puppet.
The installation appears as a series of vignettes in which the nurses are trying to repair one another, mending and rebuilding themselves. One sewing another’s costume, another painting the face of another, some literally holding each other together. Held in these animated poses they contain an uncanny quality, a sense of supernatural life: demanding the audience to imagine narrative and context.
Accompanied by a found sound score composed by Myles Houghton, rhythmic mechanical sounds trigger the eye to dart from nurse to nurse, imposing a sense of urgency on the spectator.
The vignettes stand on a circular plinth measuring 144cm diameter x 100cm high, they are lit from above with single, hanging light source.
The installation is available for presentation. Please contact us for further information.